Pilot-Projekt: Indtastning af lægdsruller

Pilot-Projekt: 'Internet og indtastning af lægdsruller'.

(Bringes i Slægt & Data marts 2003).

Slægtsforskning, der vedrører bondestanden, kan have stor gavn af en ellers noget overset kilde, nemlig lægdsrullerne.

Den største kvalitet ved lægdsrullerne er efter min mening at man, uden risiko for forbytning, kan følge manden frem og tilbage igennem årene, også ved flytninger på tværs af sogne- og amtsgrænser - samt rullens oplysninger om alder, fødested og faderens navn.

Eksempel på nytten af lægdsruller.

Har man nem adgang til mange lægdsruller bliver de ekstra nyttige: I 1792-lægdsrullerne i hele Holbæk amt er der netop 4 forekomster af 'Peder Svendsen' som fader - i 3 forskellige lægder. 3 af sønnernes fødesteder er samme sogn, nemlig Jyderup, mens den fjerde står som 'død' uden hverken alder, føde- eller opholdssted. Denne 4de afdøde mands løbenumer er i lægdsrullen overstreget, og brugt igen til den næste. Så han kan være død inden sessionen.

Ved hjælp af fæsteprotokollen for Bjergbygaard Gods (https://www.lklundin.dk/lkl/bbg/) samt Oeders Efterretninger (http://w1.454.telia.com/~u45414926/tuse.htm) kan man se at en Peder Svendsen døde i Jyderup sogn mellem maj 1771 og maj 1772.

Denne fæstebonde Peder Svendsen døde således før 20 år før den første lægdsrulle, men også før sognets ældste kirkebog, samt ældste skifteprotokol og FT-1787.

Så er der ikke meget at gå efter!

Jeg har studeret de 4 mænd, der hver var søn af en Peder Svenden. Han, der var død ved 1792-sessionen, kan findes begravet i 1789 i Jyderup's kirkebog, som Gevorben Land-Recrut ved Kron Prinsens Regiment. Det, at han havde gjort tjeneste i militæret, kan måske forklare hvorfor han blev nævnt i den første rulle, selvom han var død godt 2 år før. For hvis nogen skulle spørge lægdsmanden, hvorfor ham den gevorbne land-rekrut slap for yderligere tjeneste, så kunne lægdsmanden slå op i protokollen og se at manden var død. Der findes også et skifte efter dette dødsfald. Arvingerne er moderen, og som stedfader den mand, som i 1772 overtog fæstemålet efter salig fæstebonde Peder Svendsen, samt 3 brødre, som netop er de, der var at finde i lægdsrullerne. Skiftet indeholdt i sig selv ikke et ord om afdødes biologiske fader. Een af den afdødes brødre boede ved sin konfirmation hos endnu en broder, Svend Pedersen, som åbenbart var for gammel til at komme i lægdsrullen, og som ikke var opført som arving ved skiftet. Det sidste må skyldes, at der er tale om en halv-broder (på den fædrene side). Så først får Peder Svendsen en søn, Svend Pedersen. Så dør hans kone, og han gifter sig på ny. Med hende får han yderligere 4 sønner, og dør selv. Herefter gifter hans efterladte kone sig med en ny mand, som overtager fæstegården.

Det faktum, at der i 1792 i hele (det gamle) Holbæk amt kun er een Peder Svendsen, som har værnepligtige sønner, er en ekstra forsikring om at han er identisk med den Peder Svendsen, som var fæstebonde i Jyderup.

Alt dette har betydning for mig, fordi den ældre halv-bror, Svend Pedersen, er min ane. Og på den måde hjalp lægdsrullerne mig til at finde en forfader, som ellers kun ville stå i 'den store glemmebog'.

Der er endnu en god grund til at indtaste lige præcis lægdsruller: Den almindelige fremgangsmåde med lægdsruller er, at man udgår fra en kilde, f.eks. en folketælling, vielse, konfirmation eller dåb, og så finder manden i samme sogns lægdrulle for det nærmeste år. Når man først har fundet ham der, kræver det kun simple, direkte opslag at følge ham både frem og tilbage igennem de forskellige års lægdsruller.

For godt 10 år siden gennemgik jeg i løbet af nogle uger denne proces for samtlige mine forfædre af bondestanden. Og det resulterede i snesevis at bestillinger af lægdsruller - i en sådan grad at en arkivbetjent på RA flere år efter stadig kunne huske det.

Med en passende systematisering kan en indtastning af lægdsrullerne føre til en fuldstændig automatisering af denne proces.

Indtastning af lægsdruller.

Mine gode erfaringer med lægdsrullerne har motiveret mig til at starte et pilot-projekt om tilgængeliggørelse af lægdsruller via Internettet.

Formålet er at skabe noget erfaring om hvordan en indtastning af lægdsruller bedst kan foregå, og evt. få gang i en egentlig indtastning.

Jeg håber med dette pilot-projekt at undgå nogle af de, efter min mening, mindre heldige design-beslutninger, der blev taget ved grundlæggelsen af KIP.

For at få noget materiale at arbejde med har jeg affotograferet en række lægder fra Holbæk amts første rulle fra 1792 og derefter indtastet en håndfuld af dem.

Med en god opstilling kan man fotografere 5-6 sider i minuttet. Hvis man er godt bekendt med områdets stednavne og navnetradition, samt har et vist kendskab til udskrivningens udtryk og forkortelser, så er indtastningen af det ensartede materiale ganske overkommelig.

Jeg forestiller mig en distribution af både billeder og indtastninger.

I skrivende stund er jeg i fuld gang med at udarbejde et forslag som omfatter:
1) En systematisk navngivning af både billeder og indtastninger.
2) Strukturen af oplysningerne i den færdige indtastning.
3) Systematisering af både indledende korrektur og fortløbende fejlretning, herunder versionering af hver indtastning, så der er klarhed over hvilke rettelser en given indtastning indeholder.
4) En fri distributionspolitik, inspireret EDB-verdenens velkendte 'open-source' koncept.
5) Strukturen af oversigten over de færdige og igangværende indtastninger, inklusiv versions-information og mulighed for kontrol af en cirkulerende indtastnings ægthed.
6) Evt. ideer til et egentligt (Windows)-program til indtastning af lægdsruller.

Flere af punkterne, primært versioneringen og den fri distribution, opfatter jeg som forbedringer i forhold til KIP. Ideerne bag disse punkter kan naturligvis anvendes på andre kildetyper.

Projektet kan følges på adressen: https://www.lklundin.dk/lr/

Ved bladets udsendelse regner jeg med at have et forslag klar, inklusive nogle billeder og færdige indtastninger, samt mulighed for at enhver (med Internet forbindelse) umiddelbart kan gå i gang med at indtaste deres egen lægdsrulle, enten ud fra billederne jeg har taget, eller ved selv at tage digitalkamera med på arkivet.

I næste nummer af 'Slægt & Data' forventer jeg at bringe en status på projektet.

-Lars Lundin
ocr@lklundin.dk