Din adgang til dine GEDCOM-sammenfald
Når din første GEDCOM-fil er blevet sammenlignet med de andre GEDCOM-filer får du tilsendt en email med dine adgangs-oplysninger.
Adgangsoplysningerne består af tre dele:
- Dit brugernavn
- Dit link til din webside
- Dit kodeord - som hverken indeholder cifferet 0 (nul) eller 1 (en)
Den email som GEDCOMP sender dig med dine adgangsoplysninger vil have emne:
Din adgang til GEDCOMP/Your GEDCOMP access
Hvis du har indsendt en GEDCOM-fil til GEDCOMP uden at have modtaget en email med information om din GEDCOMP-webside, så kig først i dit spam-filter efter en email fra GEDCOMP med ovenstående emne.
Hvis du ikke har modtaget sådan en email, eller hvis du har mistet den, så kan du bede om den ved at sende en email fra den email-adresse du bruger til GEDCOMP med emne:
Anmoder om GEDCOMP-webside
Informationen på din web-side
Hvert sammenfald mellem din GEDCOM-fil og en anden fil står på deres egen linje i en tabel. Hver linje består af følgende information:
- Et link til det faktiske overlap mellem din og den anden GEDCOM-fil
- Datoen hvor GEDCOMP fandt sammenfaldet
- Datoen hvor GEDCOMP førhen fandt et overlap mellem en GEDCOM-fil indsendt af dig og een indsendt af indsenderen af den anden GEDCOM-fil. Hvis sådan et sammenfald ikke tidligere er blevet fundet, er dette markeret med 'Nyfundet'. Hvis der står en dato, så kan denne dato være nyere end datoen hvor du sidst blev informeret om et sammenfald mellem GEDCOM-filer indsendt af dig og indsenderen af den anden fil. Det kan ske, hvis en af jer har erstattet jeres GEDCOM-fil med en ny fil, som gav det præcis samme overlap som et I tidligere fik besked om. I så fald har GEDCOMP ikke givet Jer besked om dette nye men ikke forbedrede sammenfald.
- Kontakt-informationen for indsenderen af den anden GEDCOM-fil. Dette vil enten være en email-adresse (og normalt også et navn), eller i enkelte tilfælde et link til direkte download af den anden GEDCOM-fil.
Hvis en bruger lade een af deres GEDCOM-filer slette fra GEDCOMP (for eksempel ved at indsende en erstatning for den), så bliver alle data om denne GEDCOM-fil slettet. Dette omfatter også den sammenfald med andre filer. Det betyder at hvis du finder et sammenfald interessant, så bør du hente dette sammenfald og selv lagre det, så det forbliver tilgængeligt for dig selv også hvis den sammenfaldende GEDCOM-fil skulle blive slettet på et senere tidspunkt af den anden bruger.
Informationen om sammenfald du har med en anden GEDCOM-fil bliver gjort tilgængelig i to identiske kopier, een til dig og een til indsenderen af den sammenfaldende GEDCOM-fil. For nogle sammenfald vil segmentet fra din GEDCOM-fil stå først, for andre sammenfald vil dit segment stå som det næste. Det er ikke muligt at undgå at dine segmenter for nogle sammenfald vil stå først, mens de for andre vil stå som nummer to.